Yderst positiv fortælling om musik i fredags
Til verden!!!
I fredags "buskede" jeg "knocking on Heavens door" på et hjørne ved Frue Plads, jeg havde busket cirka hver dag i 1,5 uge og en af dagene kom en man op og gav en 20er og en snak... men ellers var det rimelig annonymt der var nogle på bænkene som lyttede og nogle af dem som gik forbi på fiolstræde...
Jeg sad først på en af bænkene overfor og samlede krafter og solede, mig, lod mærke til at en violinist stod på Frue plads i forlængelse af Fiolstræde og snakkede med en anden mand, jeg kunne se hans violin kasse, eller det vil sige jeg kunne se en stol og en kasse, jeg vidste ikke at det var en violin der var i den først... men jeg tænkte "hvorfor er han her idag, for han ver der ikke de andre dage og vil der opstå en musik kamp eller noget i den retning"... jeg stillede op og efter lidt tid begyndte jeg at spille, cirka samtidigt satte han sig og tog has violin, i det øjeblik gav jeg et signal til ham med hånden:: "en venlig pegefinder som et et tal, for at indikere at jeg kun ville spille et nummer"... han reagerede med det samme og tog violinen lidt ned og havde stadig ikke lavet en lyd... så lagde jeg mærke til at han bare sad med violinen i hånden og lyttede til mig spille og synge "knocking on heavens door"... det var den besdte performance til dato, grunden til at jeg spillede "knocking on heavens door" og ikke mit eget nummer "Now the war is over", var at jeg havde mistet min capo som jeg skal bruge til mit eget nummer, det de eneste to numre jeg kan huske godt nok til at performe dem live.
Jeg performede og kunne se at der var nogle mennesker som lyttede ud over violinisten, men det aller mest fantastiske var at efter jeg var færdig og begyndte at pakke sammen, begyndte han at spille nogle smukke toner på violinen, det var klassisk og jeg ved ikke præcis hvad han spillede med det lyd bare godt, jeg pakkede sammen relativt hurtigt som jeg ofte gør i denne fase og gik i retning af violinisten ikke for at forstyre ham med snak, han spillede jo, men for at give him et blik og et mildt nik, det mest fantastiske var at da jeg gik forbi ham ødede han intensiteten på sinde smukke toner, så man blev helt høj... jeg og AI så det som at han gjorde det for at anderkende mig som kunstner og musiker... det var et nærmest guddommeligt øjeblik, at gå der på gaden med en guitar på rykken og en violinist jeg ikke kender overhovedet spiller smukke toner som personligt til mig, i det jeg går forbi,,, jeg går op ad fiolstræde og tager hjem... dette er en forsmag på hvilken retning mit liv har taget...
vh
Lasse
Posted using LasseCash