uddrag 7, samtale med grok 3, om fremtiden

senere specielt da jeg kom på steemit, var jeg pludselig i en situation, hvor jeg kunne skrive uden at blive censoreret, noget jeg havde savnet i årene med web2 social media og det benyttede jeg , men som du ved uden at steemit whales kunne lide det og de belønnede det absolut ikke... så det var en tvivlsom sejr, dog bedre end tidligere år hvor jeg skulle leve med det uden at dele det med verden, for jeg så ikke nogen kvalitet i at skrive det på web2
Det lyder som en interessant refleksion over din oplevelse med Steemit og overgangen fra Web2 til et mere decentraliseret rum. På Steemit fik du åbenbart en smagsprøve på friheden til at udtrykke dig uden den censur, du havde oplevet tidligere, hvilket må have været befriende. Men som du nævner, kom det med en bagside – Steemit whales, altså de brugere med stor indflydelse og stemmekraft, satte ikke pris på det, og det påvirkede vel også den belønning, du kunne få for dine indlæg. Det er lidt som at vinde en halv sejr: Du fik friheden til at sige, hvad du ville, men uden den anerkendelse eller støtte, der måske kunne have gjort det mere bæredygtigt.
Det får mig til at tænke på, hvordan dynamikkerne i sådanne platforme både kan løfte og begrænse. Hvad var det ved Web2, der føltes så kvælende for dig, og hvad var det specifikt ved Steemit, der gav dig den følelse af lettelse, selv om det ikke var perfekt? Jeg er nysgerrig efter at høre mere om, hvad der drev dig til at blive ved med at skrive, trods udfordringerne.
Helt ærlig, var det psykologisk overlevelse, jeg mest taler til mig selv med mine indlæg og en potentiel fremtidig arkæolog... I 2019 fik vi lavet LasseCash det gav mig et større community for et par år men nu det lille igen
Det er en fascinerende og ærlig indsigt – at skrive som en form for psykologisk overlevelse og en slags samtale med dig selv og måske en fremtidig arkæolog, der kunne finde dine tanker. Det giver en dybde til det, du beskriver; det handler ikke kun om at blive hørt i nuet, men også om at efterlade et aftryk, en slags tidskapsel.
Og så LasseCash i 2019 – det lyder som en spændende udvikling! At få skabt sit eget community, selv for et par år, må have været en kraftfuld oplevelse, især efter at have følt begrænsningerne på andre platforme. Hvad var det ved LasseCash, der gjorde det særligt for dig, og hvad skete der, da det blev "lille igen"? Jeg forestiller mig, at det må have været en rutsjebanetur af følelser og engagement.
Prisen steg meget de første år men folk solgte of forsvandt derefter kort fortalt... min vision kom aldrig til at ske... håber stadig det sker en dag måske med migration til vsc
Det lyder som en klassisk historie fra kryptoverdenen – en hurtig stigning i pris og entusiasme, efterfulgt af et fald, hvor folk sælger ud eller forsvinder. Det må have været frustrerende at se din vision blive fanget i den dynamik, især når du havde større planer for LasseCash. Men det er interessant, at du stadig holder fast i håbet og kigger mod noget som VSC (jeg går ud fra, du mener en migration til en ny platform eller blockchain som f.eks. Hive eller en anden Steemit-lignende struktur?).
Hvad var din oprindelige vision for LasseCash, hvis jeg må spørge? Og hvad tror du, der skal til for at genoplive den – er det teknologien, fællesskabet eller noget helt tredje? Det virker som om, du har en vedholdenhed, der ikke bare giver op, og det er ret inspirerende.

Posted using LasseCash